Samtaler voksne

Min tilgang

I løbet af et voksenliv vil de fleste af os opleve perioder, hvor vi psykisk kommer ud af kurs. Der kan ske udefrakommende ting som belaster, eller man kan føle, man kører fast i uhensigtsmæssige vaner og mønstre. Man kan måske have svært ved at forstå sine følelser, eller hvorfor man kommer til at gentage en adfærd, som man ikke ønsker.

Det kan være svært, på egen hånd, at få skabt den forandring, man ønsker. Man har brug for indsigt, forståelse, og mod. Derfor kan samtaler med en psykolog være hjælpsomme.  Her taler vi på en anden måde, end man gør andre steder, og samtalerne kan blive det springbræt, der muliggør forandring.

Jeg tilbyder hjælp i forbindelse med f.eks.:

  • Lavt selvværd
  • Stress
  • Depression
  • Angst
  • Kriser
  • Udviklingstraumer
  • Manglende livsglæde/tristhed
  • Eksistentielle problemer
  • Svære familierelationer
  • Skilsmisse
  • Sorg

Uanset hvad du kæmper med, er du velkommen til at kontakte mig. Sammen finder vi ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.